tirsdag den 3. januar 2017

Godt nytår

Godt nytår allesammen.
Det er altid spændende hvad et nyt år bringer med sig, men i år er jeg særlig spændt - om få dage tager jeg nemlig afsted til Perth for at begynde på Medical missions school, MMS, hvor jeg skal lære at omsætte min danske sygeplejeuddannelse til arbejde i verdens udviklingslande.
Lejlighed og job er opsagt. Mine forældre har venligst tilbudt opmagasinering af de ting jeg har tilbage og som ikke skal med i rygsækken.
Jeg ved, at jeg skal være i Perth i 12 uger og jeg ved, at jeg derefter skal på outreach (dvs den praktiske del af MMS) i 11 uger i et endnu ukendt sted i verden. Hvad der derefter skal ske i 2017, samt alle detaljerne i de næste 6 måneder er endnu ukendt. Hvem kommer jeg til at møde? Hvem skal jeg dele værelse med? På hvilke måder vil jeg blive udfordret og udvikle mig?
Jeg er meget spændt og føler mig også lidt ydmyg: Hvad mon jeg kan bidrage med ude i verden?
Mange har spurgt mig om jeg kommer hjem igen og til det kan jeg roligt svare at det bestemt er planen:-) Uden job og bolig at vende hjem til kan det måske lyde som om alle broer er brændte, men de allervigtigste broer står stadig fast, nemlig mine højtelskede venner og familie og min udvidede familie i min kirke. Jeg savner jer allerede og håber I kan finde tid til at rejse samnen med mig her på bloggen - jeg ved at I vil være med mig i mine tanker :-)

3 kommentarer:

  1. Ønsker dig god tur og de bedste oplevelser. Held og lykke på din rejse:-)

    SvarSlet
  2. Rigtig god rejse, Heidi!! Ved du nærmer dig Perth i dette øjeblik og sikkert er spændt på alle de ukendte faktorer og mennesker du kommer til at møde. Og jeg vil med glæde følge med i din rejse. Knus og tanker herfra Aalborg

    SvarSlet
  3. Vi følger også spændte med. Alfred er specielt interesseret i, hvilke slanger og andet kryb du kommer til at se😀.
    Kh. Jens

    SvarSlet