Sweating in Manila

Efter en måned i Manila har jeg næsten vænnet mig til varmen. Her er høj luftfugtighed så selvom temperaturen ikke er højere end i Australien føles det langt varmere og langt mere svedigt😓

De første par uger her blev primært brugt på at lære byen og vores lokalområde at kende, samt finde kontakter i slumområder, som kan hjælpe os med at opstarte klinikker m.m. Vi er en del af et større projekt, som hedder Megacities, hvor YWAM i et helt år sender teams fra Perth og inviterer teams fra hele verden til en "megacity". Formålet er at samarbejde med lokale kirker, organisationer og myndigheder og inspirere og opmuntre dem til at række ud til deres by.
Manila er en by med store kontraster, så der kan være en stor kløft mellem de unge i kirken og de unge, bor i slummen lige ved siden af. Vi håber, at kunne hjælpe med at bygge bro over denne kløft. Den kirke vi samarbejder med og bor hos er placeret på en vej, hvor prostitution og bordeller er meget synligt i gadebilledet og lige bag kirken er der et fængsel omgivet af et kæmpe slumområde med 40.000 indbyggere, så der er ingen tvivl om hvem denne kirkes "næste"(på engelsk "neighbour") er😉

De sidste uger er blevet brugt på at afholde klinikker og undervisning i de 'barangays' (="mini-kommuner") vi har fået kontakter til. De fleste er meget fattige områder eller decideret slum. Klinikkerne bliver afholdt i kirkebygninger, på barangayens basketball-bane (alle barangays har en basketball bane og et lokalt hold!), eller andre improviserede steder. Mit team på 13 personer består af jordemødre, sygeplejersker, en læge og en tandlæge. Vores udstyr og apotek er selvfølgelig meget simpelt, da alt skal kunne transporteres i rygsække, men i mange tilfælde er det tilstrækkeligt. Beboerne i disse områder har få ressourcer og er marginaliserede i byen. Et besøg på sygehuset virker derfor skræmmende på mange og de godt 500 pesos (ca 70 kr) et tjek i den lokale klinik koster er langt uden for deres budget.

Vi har haft mange tandlægepatienter og undervist i tandbørstning og givet fluorbehandlinger. Alle børn på gaden ses med en plastikpose fyldt med sodavand og et sugerør i den ene hånd og slik i den anden hånd. Slik, is og snacks er billigt og kan købes på hvert gadehjørne og det er den eneste 'luksus' selv de allerfattigste kan give deres børn. Kombineret med ingen tandbørstning resulterer det desværre i at mange børn og unge har meget dårlige eller slet ingen tænder. Vores gratis tandlæge behandling (primært udtrækning af rådne tænder og fluorbehandling) har derfor været meget efterspurgte.

Jeg har fået tilegnet mig ny sundhedsfaglig viden og evner:
En af vores klinikker blev afholdt klods op ad den mest trafikerede vej i Manila og det krævede stor koncentration at stetoskopere for mislyde på et barns vejrtrækning eller efter et blodtryk mens lastbiler drønede forbi😃 Steril teknik til mund- og sårbehandling med hunde, katte og diverse andre firbenede løbende omkring er også en spændende udfordring 😉
Et stort problem i slumområderne er hudinfektioner - et område jeg har begrænset viden om fra mit arbejde i der danske sundhedsvæsen, men jeg lærer så småt at genkende de forskellige symptomer. Heldigvis har teamet samlet set en bred erfaring, som vi alle kan trække på.

Der har heldigvis også været tid til bl.a. at besøge museet i det gamle spanske Fort Santiago - og til at fejre min fødselsdag 25. April😊

Tandtjek

"Birthday girl"

Klinik ved "Happiland"

Fort Santiago 

Udsigt fra vores tag: 

Fængslets barakker med de blå tage og omkring det meget tætbefolket beboelse. Der er én indgang til dette område og derfra er det en labyrint af gange imellem og nogle gange igennem hjemmene. Ofte bor der 6-10 familiemedlemmer i et rum (som udgør hele hjemmet), men gæstfriheden er stor!

Farvel og på gensyn Perth!

Efter 11 uger i Perth er jeg nu i gang med at pakke rygsækken igen. På lørdag tager jeg med mit team på i alt 13 personer til Manila, hvor vi skal være i 11 uger. Vi ved endnu ikke præcis hvad programmet bliver, men jeg kan høre på vores ledere og andre tidligere studerende, at det er helt normalt i YWAM: Mange aftaler med hospitaler og kontakter falder først helt på plads når vi er fremme og møder folk ansigt til ansigt. Men jeg kan også høre, at der altid er døre, der åbnes selv når det ikke lige var dem, vi havde regnet med, så jeg er ikke nervøs - men er spændt på hvad vi kommer til at opleve.

For et par uger siden vendte en del teams tilbage efter deres "outreach" i Manila. Det var spændende at høre om deres oplevelser. Et af de teams, der har været i Manila er fra en skole, der arbejder med sjælesorg/rådgivning. De har arbejdet i et fængsel i Manila, som i øjeblikket er voldsomt overfyldt med indsatte pga. Præsident Dutertes korstog mod stoffer. Over 500.000 pushere og misbrugere har meldt sig selv til myndighederne, som overvældet af dette store antal har bedt kirkerne i Manila om hjælp til at rehabiliteringen af dem. Så en del af vores outreach bliver muligvis at hjælpe kirkerne med dette. Et andet team var fra Homes of Hope, som er en tjeneste, der hjælper med at bygge og istandsætte hjem for mennesker i nød og de hjalp familier, der havde mistet deres hjem i en brand, der hærgede byen, mens de var der. Andre teams har arbejdet med gadebørn, unge i kirkerne og meget mere, men fælles er et ønske om - med Jesus ord - at være lys i verden. Det var meget spændende at høre om deres arbejde og de mennesker, de har mødt og jeg glæder mig til at blive en del af det😊

De sidste uger på skolen har budt på undervisning i tandpleje/behandling, pleje til gravide og fødende, ernæring og fejlernæring, børnepleje, førstehjælp ved ulykker. Alle vores undervisere har erfaring fra udviklingslande og det er meget spændende at lære fra dem og at høre om deres oplevelser. F.eks. hvordan tandlægearbejde kan udføres under åben himmel og uden elektriske instrumenter, fødselshjælp i meget primitive omgivelser og begrænset adgang til medicin og god hygiejne, træning i anlæggelse af venekatetre i en temmelig anderledes størrelse og kvalitet end jeg kender fra Danmark (de katetre vi øvede med var en venlig donation fra Indien og flere af os har stadig blå mærker på hænder og arme😃). Vi har lært om hvordan bladene fra moringa træet, der vokser i netop de lande, hvor fejlernæringsproblemer er størst, kan dække de fleste af de ernæringsproblemer! Vestens medicin og videnskab er ikke altid nødvendig, heldigvis😉

Urban health og urban exploring

Mens der åbenbart er varmerekord i Sidney er ser vist kulderekord her i Perth - de lokale fortæller mig i hvert fald at sommeren er usædvanlig kold. Men regnen er aftaget og temperaturen landet på omkring en ganske god dansk sommer så det passer mig fint. Vi har haft travlt med lektier på skolen (jeg er i gang med at forberede et oplæg om fedme, som i mange udviklingslande paradoksalt nok findes sideløbende med underernæring), men jeg har heldigvis haft tid til at få brugt  den cykel som min danske ven Miriam venligst har lånt mig. Perth er en meget smuk by, både arkitektur og natur. Og den er perfekt til cykelture med cykelstier overalt og ofte genveje gennem grønne områder. I dag cyklede jeg igennem et nyere område på sydsiden af floden, modsat centrum. Det er dejligt at se hvordan der omkring det nye stadium og nye bygninger er kæmpe offentlige grønne områder med vådområder til dyre- og plantelivet mellem floden og bebyggelse. Jeg kan godt blive lidt misundelig, når jeg sammenligner med Aalborg, der for tiden bygger meget tæt og klods op ad Limfjorden. Ofte tænker jeg at Danmark er langt fremme ift. at passe på naturen og f.eks. cykelkultur, men det er dejligt at se at andre lande/byer kan være endnu mere fremsynede.
De sidste ugers regn har gjort byen endnu smukkere og der dufter fantastisk af eukalyptus og fyr overalt.
Sidste lørdag var jeg i Fremantle med Alex og Andrea. Det er en lille havneby syd for Perth med mange hyggelige butikker, restauranter og et flot marked, hvor vi købte frugt og grønt (der ellers er dyrt for de fleste nationaliteter her - fordelen ved at være dansker er at man sjældent bliver overrasket over priser i udlandet😉).
I denne uge er vi blevet undervist uden for skolen. Ugens tema var Urban Health og vi har besøgt organisationer ude i byen som arbejder med sundhed for udsatte borgere: St. Barts, som er et plejehjem og aflastningsbolig for hjemløse ældre, AHCWA - Aboriginal Health Council som udfører sundhedsfremmende og behandlende arbejde blandt aboriginere både i og uden for byen og Homeless Healthcare. Det er mange hjemløse i byen og mange af dem er aboriginere. Mange af dem vil gerne snakke og jeg har allerede hørt en del historier fra dem. Nogle er flyttet fra Østkysten til Perth for at arbejde i minerne i Western Australia eller i byggeboom i byen. Men jobudbuddet I sådanne brancher går jo som bekendt op og ned og flere ender på gaden i nedgangstider. Der er store forskelle imellem den aboriginske og den øvrige befolkning ift . sundhed og sygdom, uddannelse, forventet levealder m.m. Det er spændende at høre om ildsjæle, der arbejder på at ændre dette, selvom der ligger omfattende og komplekse problemstillinger bag. 

Alt i alt en spændende uge med masser af inspiration for min fremtidige karriere😉

Krydsende andefamilier

Den hollandske opdager, der "opdagede" Perth og den sorte svane, som floden, Swan River, er opkaldt efter 

Hvide papegøjer 

Fremantle med den gamle markedshal i baggrunden 

Chilling in Perth

Det varme vejr er midlertidigt blevet afbrudt af regn, regn, regn og "kulde" (ca 20°😉). Jeg glæder mig til at det igen bliver strandvejr, men Perth har virkelig trængt til regnen. Både luften og jorden er meget tør. Og samtidig har jeg nydt hygge indendørs med regnen trommende på taget, en god bog fra basens bibliotek  (The great divorce af C.S. Lewis) og en varm kop te😊 Jeg elsker at læse men jeg plejede at falde i søvn midt på en side pga træthed så det er rart at mærke, at energien er vendt tilbage (trods de tidlige morgener).

Jeg har fået set meget af Perth på gåben og i mine nye brugte løbesko. Her er meget smukt og masser af parker og stier langs floden. Jeg har en roomie der er Cross Fit instruktør så måske jeg også får en præsentabel kondition ud af mit ophold her😁

Undervisningen har stået på træning i kliniske færdigheder: Vi har øvet stetoskopi af hjerte og lunger, lagt gipsbandagering, lært om øvelser og aflastning for kroniske rygsmerter, lært om malaria og medicin. Alt sammen tilpasset simple forhold, hvor vi måske ikke har mulighed for at indlægge patienterne. Vores undervisere er læger og andre sundhedspersonale som selv har arbejdet i udviklingslande og/eller i slumområder, hvor mulighederne er begrænsede og kreativitet må i brug. Vi har derfor også lært om "husråd", hvor løg-omslag og varm ingefærdrik kan bruges mod inflammation i hals og ører - den slags kan bruges hvor medicin ikke er tilgængelig, men er jo også ret oppe i tiden i Danmark 😊
En anden ting jeg har fået at se er forskellen på hvilke ansvarsområder og kompetencer sygeplejerske har i de forskellige lande, der er repræsenteret i klassen. Det giver en god kombination af egenskaber i klassen og fælles for os alle er hjertet for patienterne og en vis stolthed over vores fag😁

I denne uge har vi undervisning om HIV/AIDS af en indisk læge, Dr. Suneetha, som arbejder med patienter med spedalskhed, HIV og AIDS. Han startede en gratis klinik i sit hjem for 13 år siden, som siden er vokset til at behandle, rådgive og give omsorg til mange tusind patienter, hvoraf mange er prostituerede, i Hyderabad. Jeg er dybt rørt af at høre om hans arbejde med patienterne og deres familier, han er en meget inspirerende mand.

Ellers har jeg det fortsat rigtig godt her og nyder livet på basen og i Perth.

Knus fra Heidi

1. Bandagering 

2. Typisk Perth: Gammel "kolonistil" med enorme glasbygninger omkring. 

G'day from Down Under

Jeg har nu været i Perth i godt en uge, men jeg føler mig allerede hjemme på basen (hvilket er det YWAM kalder deres campus/kontorer rundt omkring i verden). Jeg deler værelse med tre piger, der alle er i min klasse - en sygeplejerske fra USA, en tandlæge fra Costa Rica og en jordemoder fra Østrig. Der er ca 40 forskellige nationaliteter på hele basen og jeg nyder det internationale miljø! Vi bor mange elever og frivillige i et hus et par minutters gang fra basen, hvor vi spiser og har undervisning. Alle er venlige og det er nemt at finde nogen at snakke med.

Den første uge har bestået af orientering om dagligdagen her. 180 elever startede på 10 forskellige skoler her i januar, så det kræver lidt koordinering at få hverdagen til at fungere. Vi har også fået tildelt daglige arbejdsopgaver. Alle på basen er frivillige og ulønnede, så vi hjælper alle med rengøring og måltider osv. Min klasse har fået morgenmadstjansen, så fra nu af er jeg blevet et A-menneske (man kan altid drømme) - vi skal nemlig møde i køkkenet kl 6! Det er lidt af en udfordring men det hjælper, at der er sommer og lyst om morgenen og at vi til gengæld har fri over middag hvor dagen er varmest (ca 35 grader)😄

Vi også fået lidt undervisning denne uge, emnet var Character of God (hvem og hvordan er Gud ud fra et kristent perspektiv). Alle i min klasse har tidligere gennemført en DTS (dvs et højskolelignende ophold, hvor man lærer om grundlæggende emner i kristendommen, og om hvordan de kan omsættes i praksis), så undervisning lidt en genopfriskning, men da det er 10 år siden jeg var på DTS var det OK😉
Et af emnerne var hvordan meditativ bøn kan bruges mod stress og det tænker jeg er meget brugbart som sygeplejerske 😁
Vi hørte også om et holistisk perspektiv på sundhed og sygdom: At mennesket er både krop, sjæl og ånd og at vi i bibelen ser eksempler på at Jesus ser og tager vare på hele mennesket. Holistisk pleje o er noget jeg har savnet i det danske sundhedsvæsen, så jeg har glædet mig til at arbejde mere med dette emne. Denne uge bliver dog mere praksisorienteret og vi har i dag undersøgt hinandens ører og hals😁

Der har heldigvis også været tid til picnic, strandtur og ture i byen, som er meget smuk. Her er dejlig varmt og jeg har allerede brugt en hel tube faktor 50 solcreme! Og jeg har til min lettelse  hverken mødt kæmpeedderkopper eller hajer - har kun stødt på nogle ret imponerende kakkerlakker😝

Sidst men ikke mindst skal jeg da også lige fortælle at jeg har fundet ud af hvor vi skal hen de sidste tre måneder af skolen: Manila! Vi skal vist både arbejde på hospital, klinikker og i slumområder der, men meget mere om det senere😀

Jeg skal selv financiere alle udgifter i forbindelse med undervisningen her i Perth og mit efterfølgende arbejde i Manila. Flere har venligt tilbudt at støtte mig økonomisk og har du lyst til dette kan det gøres på MobilePay 61274142 eller på https://secure.ywamperth.org.au/payments/
- vælg "student" og derefter "outreach fees" og skole: Medical Missions School i fanebladene og skriv mit fulde navn i kommentarfeltet. På forhånd tak for donationer, tanker og bønner😊

Godt nytår

Godt nytår allesammen.
Det er altid spændende hvad et nyt år bringer med sig, men i år er jeg særlig spændt - om få dage tager jeg nemlig afsted til Perth for at begynde på Medical missions school, MMS, hvor jeg skal lære at omsætte min danske sygeplejeuddannelse til arbejde i verdens udviklingslande.
Lejlighed og job er opsagt. Mine forældre har venligst tilbudt opmagasinering af de ting jeg har tilbage og som ikke skal med i rygsækken.
Jeg ved, at jeg skal være i Perth i 12 uger og jeg ved, at jeg derefter skal på outreach (dvs den praktiske del af MMS) i 11 uger i et endnu ukendt sted i verden. Hvad der derefter skal ske i 2017, samt alle detaljerne i de næste 6 måneder er endnu ukendt. Hvem kommer jeg til at møde? Hvem skal jeg dele værelse med? På hvilke måder vil jeg blive udfordret og udvikle mig?
Jeg er meget spændt og føler mig også lidt ydmyg: Hvad mon jeg kan bidrage med ude i verden?
Mange har spurgt mig om jeg kommer hjem igen og til det kan jeg roligt svare at det bestemt er planen:-) Uden job og bolig at vende hjem til kan det måske lyde som om alle broer er brændte, men de allervigtigste broer står stadig fast, nemlig mine højtelskede venner og familie og min udvidede familie i min kirke. Jeg savner jer allerede og håber I kan finde tid til at rejse samnen med mig her på bloggen - jeg ved at I vil være med mig i mine tanker :-)