Efter en måned i Manila har jeg næsten vænnet mig til varmen. Her er høj luftfugtighed så selvom temperaturen ikke er højere end i Australien føles det langt varmere og langt mere svedigt😓
De første par uger her blev primært brugt på at lære byen og vores lokalområde at kende, samt finde kontakter i slumområder, som kan hjælpe os med at opstarte klinikker m.m. Vi er en del af et større projekt, som hedder Megacities, hvor YWAM i et helt år sender teams fra Perth og inviterer teams fra hele verden til en "megacity". Formålet er at samarbejde med lokale kirker, organisationer og myndigheder og inspirere og opmuntre dem til at række ud til deres by.
Manila er en by med store kontraster, så der kan være en stor kløft mellem de unge i kirken og de unge, bor i slummen lige ved siden af. Vi håber, at kunne hjælpe med at bygge bro over denne kløft. Den kirke vi samarbejder med og bor hos er placeret på en vej, hvor prostitution og bordeller er meget synligt i gadebilledet og lige bag kirken er der et fængsel omgivet af et kæmpe slumområde med 40.000 indbyggere, så der er ingen tvivl om hvem denne kirkes "næste"(på engelsk "neighbour") er😉
De sidste uger er blevet brugt på at afholde klinikker og undervisning i de 'barangays' (="mini-kommuner") vi har fået kontakter til. De fleste er meget fattige områder eller decideret slum. Klinikkerne bliver afholdt i kirkebygninger, på barangayens basketball-bane (alle barangays har en basketball bane og et lokalt hold!), eller andre improviserede steder. Mit team på 13 personer består af jordemødre, sygeplejersker, en læge og en tandlæge. Vores udstyr og apotek er selvfølgelig meget simpelt, da alt skal kunne transporteres i rygsække, men i mange tilfælde er det tilstrækkeligt. Beboerne i disse områder har få ressourcer og er marginaliserede i byen. Et besøg på sygehuset virker derfor skræmmende på mange og de godt 500 pesos (ca 70 kr) et tjek i den lokale klinik koster er langt uden for deres budget.
Vi har haft mange tandlægepatienter og undervist i tandbørstning og givet fluorbehandlinger. Alle børn på gaden ses med en plastikpose fyldt med sodavand og et sugerør i den ene hånd og slik i den anden hånd. Slik, is og snacks er billigt og kan købes på hvert gadehjørne og det er den eneste 'luksus' selv de allerfattigste kan give deres børn. Kombineret med ingen tandbørstning resulterer det desværre i at mange børn og unge har meget dårlige eller slet ingen tænder. Vores gratis tandlæge behandling (primært udtrækning af rådne tænder og fluorbehandling) har derfor været meget efterspurgte.
Jeg har fået tilegnet mig ny sundhedsfaglig viden og evner:
En af vores klinikker blev afholdt klods op ad den mest trafikerede vej i Manila og det krævede stor koncentration at stetoskopere for mislyde på et barns vejrtrækning eller efter et blodtryk mens lastbiler drønede forbi😃 Steril teknik til mund- og sårbehandling med hunde, katte og diverse andre firbenede løbende omkring er også en spændende udfordring 😉
Et stort problem i slumområderne er hudinfektioner - et område jeg har begrænset viden om fra mit arbejde i der danske sundhedsvæsen, men jeg lærer så småt at genkende de forskellige symptomer. Heldigvis har teamet samlet set en bred erfaring, som vi alle kan trække på.
Der har heldigvis også været tid til bl.a. at besøge museet i det gamle spanske Fort Santiago - og til at fejre min fødselsdag 25. April😊
